Nye seniorboliger på vej

Nye seniorboliger skal udvikles og bygges fem forskellige steder i Albertslund. Kommunen har blandt andet indgået partnerskaber med KAB og Realdania om at udvikle fremtidens seniorboliger. Det arbejde er i fuld gang og indeholder bl.a. nye seniorbofællesskaber
 
1 of 9

Et erhvervsområde i udvikling.

Hjemsted for Nordeuropas førende testcenter for lys. Den nye letbane forbinder Hersted Industripark med hele København

 
2 of 9

Udbygning skal gøre Albertslund Centrum mere attraktivt

 
Boliger, butikker og byrum skal gøre Albertslund Centrum en levende og attraktiv bydel for mange mennesker hele døgnet. Ejeren Citycon er derfor på vej med en udvikling af Albertslund Centrum.
 
Nye muligheder for byliv
Det er er langsigtet plan, der tilfører flere kvadratmeter i højden. Torve og stiforløb skal bevares. Der indgår en delvis og transparent overdækning, så flere kan og vil opholde sig mere i centeret. Grønne byrum etableres på tagene. Og der opføres nye bygninger på flere nuværende parkeringspladser.
 
Albertslund Kommune skal gøre udbygningen mulig. Det sker gennem lokalplaner og byggetilladelser og en vurdering af de miljømæssige konsekvenser.

RAL LOCATION

3 of 9

Vi kører derudaf
 
I Hersted Industripark prøver vi selvkørende busser. Det er et større projekt på tværs af kommuner og virksomheder.
 
Læs mere om projektet her

E FEATURES

4 of 9
 
Letbanen på skinner i 2025
 
Den endelige beslutning om at etablere Hovedstadens Letbane vil revitalisere Hersted Industripark i Albertslund, som vil få et af de 29 stop på den 28 kilometer lange rute langs Ring 3, fra Lyngby til Ishøj. Et helt nyt byområde skal se dagens lys med erhverv, butikker, uddannelser og boliger – med en attraktiv beliggenhed lige op til Vestskoven og med nærtliggende adgang til motorvej og letbane. En proces med alle grundejerne om udviklingen af området er i fuld gang.
 

E FEATURES

5 of 9

Landskabsprojekt skal bane vej for nye boliger
 
Kommunalbestyrelsen besluttede tirsdag den 10. april at sætte gang i et natur- og landskabsprojekt i Hyldagerparken, der skal begrænse støj og skabe rekreativ værdi for byens borgere. Det skal samtidig gøre det muligt at igangsætte byggeriet af de over 200 nye boliger, som kommunalbestyrelsen besluttede tilbage i 2016.
 
I starten af 2016 besluttede kommunalbestyrelsen, at Hyldagergrunden skal udbydes til salg til boligudvikling. Før der kan bygges boliger på Hyldagergrunden er det nødvendigt at dæmpe støjen fra de tre kilder: Albertslund Motorsportscenter, motorvej og jernbane. Det skal det nye natur- og landsskabsprojekt, som politikerne den 10. april 2018 vedtog, sikre.
 
Udover at sikre, at der kan bygges boliger på Hyldagerrunden i fremtiden vil natur- og landskabsprojektet i kilen langs med motorvejen have positiv effekt på mange borgeres liv; det vil nemlig reducere støjen for en lang række eksisterende boliger i byen. Desuden vil støjreduktionen i høj grad øge den rekreative værdi i de grønne kiler.

TING FACILITIES

6 of 9

Nyt liv ved kanalen
 
Områderne langs kanalen, der som en åre snor sig gennem byen, er blevet fornyet. Med sænkede haver, broer og pladser opfordrer de nye rammer til ophold, leg og aktiviteter langs hele kanalen, som munder ud i Kongsholmparken.
 
Kanalen er en del af det system, der håndterer regnvandet i Albertslund. Den skal lede vandet gennem vandhaverne og ud i Kongsholmparken. Når Kanalen er fornyet er det også muligt at styre regnvandet bedre og forbedre skybrudssikringen.
7 of 9

Fængsel skal blive ny bydel
 
Der kan bygges meget og forskelligt. Der kan skabes nye og åbne byrum. Et strøg for
ophold og aktiviteter, der samler og forbinder, hvor vi kan møde hinanden. Der er
plads til en helt ny bydel på grunden, hvor Vridsløselille Fængsel ligger i dag.
 
Fængslet blev bygget længe før Albertslund blev til en by. I dag ligger det som en lukket ø midt i byen. For Albertslund Kommune er det først og
fremmest vigtigt, at det bliver en bydel, der åbner sig for byen omkring og binder den sammen.
 
Og så er det en stor mulighed for mange nye og attraktive boliger, til nye borgere og til borgere i Albertslund, der ønsker en bolig, der passer netop til deres behov. Der er flere gode eksempler på fængsler, der er blevet omdannet til steder, der bidrager med en helt ny værdi til en by. Fængsler omdannet til hoteller, til museer, til virksomheder, kreative miljøer og til boliger. Også enkelte med den samme karakteristiske stjerneform som Vridsløselille Fængsel. Men ingen der ligger så centralt i en by, så centralt i et hovedstadsområde.
 
Kan bygningerne åbnes og gøre tilgængelige, indeholde nye funktioner og boliger kan der skabes en ny bydel med en helt unik identitet.

TING FACILITIES

8 of 9

Nyt gymnasium – ny drivkraft
 
Danmarks største erhvervs- og gymnasieskole bygger nyt gymnasium i Albertslund. NEXT – Uddannelse København lægger netop nu sidste hånd på projektet, der gør det muligt for op mod 900 elever at uddanne sig i byen. Det nye gymnasium bliver Next’s første gymnasiecampus med alle fire gymnasiale uddannelser. En ramme, der skal gøre det muligt at praktisere en tidssvarende og fleksibel pædagogik med etablering af studie- og forskningsmiljøer midt i hjertet af Albertslund med S-tog lige ved døren.
 
Det nye gymnasium vil sammen med det ny Kongsholmcenter, der stod færdig i 2017 med topmoderne kontorfaciliteter og et stort og lyst auditorie, danne et stærkt miljø for unge i uddannelse og indenfor teknologi. I tilknytning til gymnasiet skal også Albertslunds velrenommerede musikskole have hjemme.
9 of 9
KOM TIL HUSKONCERT PÅ FORBRÆNDINGEN
Kom med mandag den 28. oktober klokken 18.00, når Albertslund Musikskole holder huskoncert på Forbrændingen. Til koncerten kan man opleve musikskolens bands og sangsolister prøve sig selv af på byens professionelle musikscene. Så tag venner og familien med på Forbrændingen og oplev ungdommens kreative vinger folde sig ud. Arrangementet er gratis.
SMiLLL-KONCERTEN 2024
SMiLLL-koncerten fejrer Suzuki-metoden - og de fantastiske børn og familier, som følger Shinichi Suzuki's drøm om, at alle kan lære at spille et instrument. I år deltager op mod 100 børn på scenen på stryg og guitar - fra Albertslund og mange flere byer!

SMiLLL-koncerten fejrer Suzuki-metoden - og de fantastiske børn og familier, som følger Shinichi Suzuki's drøm om, at alle kan lære at spille et instrument. I år deltager op mod 100 børn på scenen fra Albertslund, Lyngby, Frederikssund, og Gladsaxe Musik og Billedskole. De spiller violin, bratsch, cello, kontrabas og guitar efter Suzuki-metoden.

Kom og hør en gribende koncert lørdag den 26. oktober 2024, kl. 14:00.
-- BEMÆRK AT STARTTIDSPUNKTET ER ÆNDRET FRA KL. 15.00 TIL KL. 14.00 --

Arrangør: Albertslund Musikskole.

Fri entré
Kongsholmscentret
Liljens Kvarter 2, Albertslund
EFTEÅRSFERIE I VIKINGELANDSBYEN I ALBERTSLUND
Vikingelandsbyen holder åbent mandag og tirsdag i efterårsferien kl. 10-14, hvor landsbyen befolkes og der bliver tændt op under suppegryden.

Så kig forbi og oplev den hyggelige stemning i den rekonstruerede vikingelandsby, hils på får, grise og ged, og smag den gode varme suppe, når husfruerne har den færdig.

Hils også på landsbyens frivillige, som hugger planker til det nye vævehus og udfører forskelligt tekstilhåndværk, så vikingerne kan få tøj på kroppen.

Vel mødt i Vikingelandsbyen!

Oooooooog husk, at det altid er muligt at få blik for meget af det, der sker i Albertslund på hjemmesiden www.albertslund.dk/detsker
MUSIKALSK LEGESTUE I ALBERTSLUND
I går var der Musikalsk legestue i regi af Børneliv i Sund Balance med Albertslund Musikskole. Alle børn har ret til et sundt, sjovt og socialt meningsfuldt børneliv. Det kan musikken medvirke til!

Albertslund Kommune er en del af det tværkommunale projekt Børneliv i Sund Balance, udviklet og lanceret af Kommunernes Landsforening. For at skabe sunde rammer om børnene, sætter projektet blandt andet fokus på elementer som relationer, leg og bevægelse. Det er også elementer som er centrale byggesten i musikken. Man er opmærksom på sin medmusikant, man bevæger sig i takt til musikken. Og når det hele går op i en højere enhed, er det den rene leg. 

Derfor slog Albertslund Musikskole igen i år dørene op - og afholdt musikalsk legestue. Alle kommunens dagplejere og daginstitutioner var inviteret, og på trods af heftig regn lykkedes det at samle en masse skønne børn. Der blev sunget, danset og leget med børnene, akkompagneret af levende musik.

Der er ved at være en lang tradition for, at Albertslund Musikskole afholder musikalsk legestue i uge 41 – og inviterer alle børn fra, dagplejen, vuggestuer og børnehaver ind. Førskoleunderviserne – som stod for arrangementet - fremhævede, at det er en stor fornøjelse at samle så mange børn på én gang, og opleve den fantastiske stemning omkring et fællesskab i musikken.
ÅBEN HAL MED ALBERTSLUND TAEKWONDO 🤜🥋🖐 Tag børnene med til en fantastisk dag i selskab med Albertslund Taekwondo. Det sker søndag den 13. oktober fra klokken 10.00-12.00 på Brøndagerskolen, Nordmarken allé 20, 2620 Albertslund.

Kom og prøv kræfter med taekwondo, som både er udfordrende, givende og rigtig sjovt for alle størrelser! Du kan være med til at fremme grundlaget for en aktiv livsstil, som danner grobund for større trivsel hos dine børn! 
Husk passende tøj til aktiviteten. Medbring gerne en drikkedunk. Alle i alderen 0-10 år er velkomne uanset niveau. Det er GRATIS!

Nordmarks Alle 1
2620 Albertslund

Scroll to Top